I foråret 1953 blev FSB Gladsaxe stiftet og var klar til at købe grunde, der kunne bygges almene boliger på og i 1956 flyttede de første beboere ind i den nybyggede Torvegård - FSB Gladsaxes første boligafdeling. Siden da kom Høje Gladsaxe, Gyngemosegård og Teleparken til, og de 4 afdelinger har tilsammen 765 boliger.
Almene boliger er for alle, og boligerne fordeler sig på 1 til 6 rums boliger i rækkehuse, højhuse og 4-etages huse. En del af boligerne er ældre- eller handicapvenlige boliger, de fleste er dog familieboliger. De mange forskellige boligtyper gør, at der er plads til mangfoldighed, hvilket ses tydeligt i vores beboersammensætning. Det er vi glade for i FSB Gladsaxe.
FSB Gladsaxe er en velfungerende boligorganisation. Det ses blandt andet ved, at mange beboere bor her i generationer, at afdelingsbestyrelserne er engagerede og at mange medarbejdere har arbejdet her i årevis. Det kan vi alle sammen være stolte over at bidrage til. Og hvis muligheden byder sig, er vi i FSB Gladsaxe indstillet på at bygge endnu flere almene boliger til folk, som ønsker at bo til leje.